Bills kone og præsidentkandidat Hillary er kommet lidt i mediestormvejr: Hun har sagt, at da hun i sin tid ankom til Bosnien måtte de løbe med hovederne nede væk fra lufthavnen, alt imens der blev skudt omkring dem. Uheldigvis har sandheden vist sig at være en anden: Film fra arkivet viser en langt mere fredelig landing og ceremoni med tid til fredelige hilsner og et knus til et lokalt barn.
Nuvel, her er en anden version af begivenhederne, forstærket af moderne computergrafik. Stor underholdning
En engelsk tegner har sin egen online tegneserie, hvor Jesus og Mohammed i forskellige situationer diskuterer deres religioner. En gang imellem optræder andre religiøse figurer, såsom Moses. Og så bruger Jesus and Mo – som tegneren kalder dem – også tid på at diskutere med den kvindelige bartender på den lokale pub, og de to gutter har ikke en chance. Deres religiøse dogmer kan slet ikke stå mål med hendes sunde fornuft:o)
Det er stor underholdning og der er mange gode pointer
Kig ind hver torsdag her på bloggen, så lægger jeg en ny ud
Dokumentarfilmen Welcome to MacIntosh får sin premiere på Wisconsin Film Festival.
Om filmen: “The film features interviews with a variety of Mac-notables like Andy Hertzfeld, Guy Kawasaki and others, and traces the history of the development of the Mac since before its introduction”.
Men jeg faldt over denne side på nettet, som har billeder af almindelige amerikanere og deres våben. Det er fascinerende at kigge på, men gør ikke situationen mindre grotesk – synes jeg…
Svenskerne har altid været gode til at skrive og filme kriminalhistorier, men Stieg Larssons millenium-trilogi er noget helt specielt. Og en af de helt afgørende faktorer for at den er noget helt specielt, er den kvindelige hovedperson Lisbeth Salander. En helt ny type heltinde: Ikke som i John Grishams univers, hvor den kvindelige heltinde skal være model-smuk og nærmest en mand, bare i kvindetøj – så at sige. Nej, her har vi med en dybt plaget men ekstremt handlekraftig pige at gøre, som efterlader psykopatiske mordere, brutale rockere og generelt misogyniske mænd nedbrudte i sit kølvand – og så har hun oven i købet DAMP og har været udsat for grimme overgreb i sin opvækst – og er super intelligent og kan hacke alle computere på jorden. Det holder…
Nå, men filmatiseringen af første bind, “Mænd der hader kvinder”, er på vej og jeg glæder mig sindssygt meget. Og det har også lykkedes producenterne at finde nogle stjerneskuespillere til de forskellige roller.
Henrik Vanger spilles af Sven-Bertil Taube, den gamle svenske vise-sanger. Det ku egentlig godt lyde lidt skidt, men han har udseendet og han lader til at kunne spille skuespil. Han har i hvert fald været med i Upstairs and Downstairs i 70?erne – en fabelagtig engelsk serie om klasseskel og rig og fattig i England – og serien var i øvrigt inspirationskilde for vores egen Matador.
Ja, okay, jeg ved ikke lige hvorfor, men pludselig befandt jeg mig inde i iTunes og så på det danske orkester Kandis‘ tilbud. Og sørme om ikke Kandis er klacificeret som rock. Som ROCK? Det er fanme ikke rock. Prøv at spille et Kandis-nummer for Keith Richards og spørg ham så om det er rock. Bizart…Â
Jeg mener jo at mit eget navn er noget af det mest mandige der findes: Anders Peter – Anders = mand/mandig, Peter = klippe. Så jeg hedder mandig klippe:o)Men denne liste jeg faldt over på nettet er noget helt andet: Her er det personernes rigtige navne, som lyder…øhm…mandigt. Første navn på listen er Lance Armstrong og så blir det kun bedre. Et kort besøg værd…
