Ã…h, den er så god den her historie at jeg næsten ikke kan sidde stille.
Ved en konference i Belgien brugte Steve Ballmer, som er øverste chef for Microsoft (ja, Bill har rent faktisk en anden titel) en Macbook Pro til sin Keynote-tale. Historien og billeder flyver i øjeblikket rundt på nettet og der trækkes på smilebåndene.
Bevares, Microsoft producerer jo ikke selv hardware, men det er påfaldende, at han har valgt en mac og ikke en IBM eller en Compaq eller en DELL eller en hver anden pc. Æd den, pc-brugere…
En engelsk tegner har sin egen online tegneserie, hvor Jesus og Mohammed i forskellige situationer diskuterer deres religioner. En gang imellem optræder andre religiøse figurer, såsom Moses. Og så bruger Jesus and Mo – som tegneren kalder dem – også tid på at diskutere med den kvindelige bartender på den lokale pub, og de to gutter har ikke en chance. Deres religiøse dogmer kan slet ikke stå mål med hendes sunde fornuft:o)
Det er stor underholdning og der er mange gode pointer
Kig ind hver torsdag her på bloggen, så lægger jeg en ny ud
Orker egentlig ikke længere at få smidt får i hovedet og kan slet ikke overskue alle de underlige quizzer og grupper og alt muligt. De her er åbenbart enige med mig
Tyler Nelson var meget glad. Han havde fået en rolle i den nye Indiana Jones film (som får premiere d. 22. maj) og fremtiden så lys ud. Oprindelig er han uddannet balletdanser og er højt respekteret i den forbindelse.
Nuvel, han var som sagt glad og glæden kom til at udtryk i et interview, som blev bragt i Edmund Sun, en lokal-avis fra Tylers barndomsstat Oklahoma. Udover at udtrykke sin glæde, så kom Tyler uheldigvis også til at afsløre flere detaljer om handlingen i den nye Indy-film.
Filmselskaberne er jo kendt for nidkært at beskytte deres kommende film, hvilket man jo godt kan forstå taget i betragtning at de investerer små 100 millioner $ i en produktion af Indiana Jones’ kaliber. Og oven i købet så havde Tyler også underskrevet en tavshedsklausul, som forbød ham at tale om plottet i filmen.Og man slipper ikke ustraffet afsted med at gøre Hollywoods to mest magtfulde mænd meget, meget sure: Steven Spielberg og George Lucas er jo ikke hvem som helst. Konsekvensen blev, at Tylers rolle blev klippet ud af filmen, alle referencer til ham slettet fra Internet Movie Database og i alt hvad der har med den nye film at gøre. Tyler blev overdænget med så meget jura at han ikke anede hvad der var op eller ned. Artiklen blev slettet fra avisens hjemmeside. Og for at det ikke skal være løgn, så er der heller ikke nogen Wikipedia-artikel om Tyler Nelson længere. Den er forsvundet på mystisk vis, hvilket viser hvor magtfuld Hollywood er når det kommer til stykket. Og slutteligt går der rygter om, at Spielberg selv har udtalt, at han mener det er tvivlsomt om Tyler kommer til at arbejde i Hollywood igen. Det er en trist modstander at ha, når man selv er en ukendt balletdanser og gerne vil starte en karriere i Hollywood – en karriere, som formodentlig er fuldstændig stendød før den overhovedet kom i gang. Ja, jeg har sgu helt ondt af knægten; Han anede sikkert ikke hvad han gjorde, og ville bare gerne give et spændende interview til sin lokal-avis. Trist…
Jeg har skrevet om dette før i et tidligere blog-indlæg, men sørme om der ikke er kommet endnu en undersøgelse, som konkluderer, at førstefødte bliver de klogeste. Nøøøj, jeg kender mange, som vil bruge det imod os små søskende…
En artikel i Jyllandsposten beskriver i dag, at “forskere er tæt på at kunne lave sædceller fra kvinder”. Forskere vil kunne lave stamceller fra to kvinder om til sædceller – eller i hvert fald en biologisk enhed, som tjener samme formål, som en sædcelle – og det betyder, at kvinder kan blive gravide uden assistance fra en mand. I artiklen udtrykker politikere fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre sig positivt om ideen, men maner dog til besindighed for ikke at rode for meget med naturens orden.
Er jeg den eneste, som er skræmt fra vid og sans her? Det betyder rent faktisk, at mænd kan blive totalt overflødige. Mange – formodentlig overvejende kvinder – vil sikkert mene, at vi mænd er overflødige allerede: Vi bidrager ikke rigtig med noget andet end krig, voldtægter, undertrykkelse, porno og andet dårligskab, samtidig med at vi får mere i løn end vores kvindelige modparter. Mænd skrider til tider fra deres kone og børn hvis de ikke lige passer ind i deres kram. Mænd bryder sig grundlæggende heller ikke om det der med rengøring og madlavning og huspasning, men vil hellere spille computerspil eller fodbold eller andet der er skægt.
Ret skal være ret: Jeg synes oprigtigt, at vores verden burde styres af kvinder. Hvis kvinderne fra Matador, eksempelvis, kunne få magten, så skulle grisehandlerens kone Katrine være præsident og hendes datter, Ingeborg, vicepræsident. Spøg til side, jeg synes kvinder skulle have magten for en gangs skyld, og så må vi se hvad det kan bringe med sig. Det kan næsten ikke blive værre end den verden vi har lige nu.
Men altså, indtil nu har mænd været en nødvendighed for at bringe arten videre. Hvis det bliver taget fra os, så kan mænd jo lige så godt blive udryddet. Jordkloden vil helt sikkert blive et langt bedre sted at bo: Fredeligt og roligt, rent og med mad på faste tidspunkter. Sikkert langt mere lyserødt og med pyntegenstande overalt og ferskenfarvede persienner, blomster, sløjfer og den slags. Måske de ku holde nogle mænd i et reservat med en fodbold-savanne og vandingshuller med Playstation og X-boxe så langt øjet rækker, og når kvindfolkene ville have noget rekreativ sex, så greb de bare fat i den første og bedste mand fra reservatet.
Okay, det sidste lyder måske ikke så ringe, men altså…hvad siger I?
En engelsk tegner har sin egen online tegneserie, hvor Jesus og Mohammed i forskellige situationer diskuterer deres religioner. En gang imellem optræder andre religiøse figurer, såsom Moses. Og så bruger Jesus and Mo – som tegneren kalder dem – også tid på at diskutere med den kvindelige bartender på den lokale pub, og de to gutter har ikke en chance. Deres religiøse dogmer kan slet ikke stå mål med hendes sunde fornuft:o)
Det er stor underholdning og der er mange gode pointer
Kig ind hver torsdag her på bloggen, så lægger jeg en ny ud
Jeg skrev forleden om CERNs fantastiske bygningsværk, LHC, deres Large Hedron Collider, som skal undersøge universets skabelse. Læs blogindlæg her.
Sidste nyt i sagen er, at to mennesker har lagt sag an ved en Hawaiiansk domstol, for at få dommeren til at stoppe CERN. De to personer mener, at der er risiko for, at der opstår et sort hul eller noget lignende når eksperimentet går i gang, og så vil jorden gå under.
Hvorfor sagen ikke er blevet anlagt ved en domstol, der rent juridisk ville kunne influere CERN vides ikke. Men læs historien NY Times her.
(Det ser ud til, at der kan være problemer med at læse artiklen på NY Times, så derfor har jeg lagt teksten her i et simpelt tekst-format)
En engelsk tegner har sin egen online tegneserie, hvor Jesus og Mohammed i forskellige situationer diskuterer deres religioner. En gang imellem optræder andre religiøse figurer, såsom Moses. Og så bruger Jesus and Mo – som tegneren kalder dem – også tid på at diskutere med den kvindelige bartender på den lokale pub, og de to gutter har ikke en chance. Deres religiøse dogmer kan slet ikke stå mål med hendes sunde fornuft:o)
Det er stor underholdning og der er mange gode pointer
Kig ind hver torsdag her på bloggen, så lægger jeg en ny ud