Men altså ordet patetisk stammer fra det græske ord patos og det betyder altså ophøjet eller højtidelig, og så er det jo ikke ligefrem fordi man rammer rigtigt når man vil ydmyge folk omkring en:o).
Og det er jo klart nok hvordan det er sket: Det engelske ord pathetic sniger sig, sammen med mange, mange andre ord, ind i vores ordforråd. En anglicisme.
Det her er simpelthen det mest fascinerende jeg har læst i meget, meget lang tid. CERN, European Organization for Nuclear Research, bygger den største og mest komplicerede ting, der nogen sinde er bygget: Deres ‘Large Hadron Collider’ (LHC), en partikel-accelerator af fuldstændig ubegribelige proportioner og fantastiske muligheder. Og nå ja, som “tilbygning” var de lige nødt til at opfinde et nyt Internet, kaldet The Grid, som er 10.000 gange hurtigere end det verden kender lige nu. Men det vender jeg tilbage til.
LHC bliver bygget på 175 m under jorden, på grænsen mellem Frankrig og Scweiz. Omkredsen er 27 km.
LHC skal bruges til at undersøge tid og rum, universets oprindelse, sorte huller, teorien om alt, superstrenge, stof og antistof og alt muligt vildt spændende.
Videnskabsfolkene har tænkt sig at accelerere partikler på atomart niveau op til næsten lysets hastighed og få dem til at kollidere. Og ud fra den data de opsamler, kan de så udlede en masse som vi normale dødelige ikke forstår et kvæk af – desværre:o(
Under forberedelserne til dette bygningsværk gik det op for de kloge mennesker, at de simpelthen ikke var i stand til at afkode og bearbejde de gigantiske mængder data forsøgene vil skabe. Den eneste måde de realistisk kunne begynde at få noget ud af dataene var, hvis de fordelte beregningerne på alle tilgængelige computere rundt omkring i verden – på universiteter, skoler, institutioner og private, som til tider kan afse regnekraft. Problemet var bare lige, at mængden af data ville blokere og fryse det kendte Internet globalt – og det ville de nok ikke blive populære på.
Så vupti opfinder man The Grid, som er baseret på de sidste nye inden for fiber-optik og lynhurtige forbindelser, og indtil nu er 50.000 servere forbundet. Mere interessant er det, at man igennem dette net vil kunne sende eksempelvis hele Rolling Stones sang-katalog fra England til Japan på to sekunder – tænk lige over det. Og en film man vil se hjemme på storskærmen, hentes øjeblikkeligt, uanset om det så er hele Ringenes Herre trilogien eller hvad det skal være. 1 GB i sekundet. Ufatteligt.
Mens vi er ved musikken: Min barndomsven Anders Krogh er en gudsbenådet sanger og musiker. Han har mere talent i et af sine næsehår, end 47 Rasmus Nøhr’er, Tue West’er og Thomas Buddenschøn’er på en og samme tid – mens de får talent-indsprøjtninger.
I en længere periode var han forsanger i Robbie Williams Jam, men har i øvrigt også spillet og sunget med en masse dygtige musikere i mange mange år. Jeg har for længe siden sagt, at jeg mener han har hvad der skal til for at blive en stjerne. Men musikbranchen er ubarmhjertig og hård, og der gælder det om at sælge. Og eftersom musikken skal sælges til en generation, som køber Nic og Jay eller nougatfarvede R’n'B skrigeskinker eller opblæste hip hop kvajpander uden en tone i livet, så kan det være svært at komme frem med musik, som rent faktisk er god og som har gode tekster.
Anders har udgivet CD “Trustfundbaby” og den købes og downloades flere steder - kan kun anbefales. Og så har han lige været i Tv2 Lorry til et interview og for at spille et nummer. Se sekvensen her.
‘GOÂ Anders‘…
Mine venner er formodentlig godt klar over at jeg overhovedet ikke kan holde Rasmus Nøhr ud. Kort sagt så synes jeg at musik og tekster er så ringe, at jeg får det fysisk dårligt af at høre på det. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Hvis Rasmus Nøhr havde været en slædehund, så var han for længst blevet skudt.
Mange medier, radioprogrammer og aviser synes det modsatte af mig og det jo fint nok. Men deres begrundelse for hvorfor de kan li ham og hans musik har tit været, at det “dejligt at han er så glad i låget”. Hvabehar? Skal det nu være et argument? Så burde et behandlingshjem fyldt med mennesker med Downs syndrom øjeblikkeligt have 5 stjerner i alle anmeldelser og sælge 10 gange platin hvis de udgav en cd.
Simon Kvam fra Nephew og Angora har beæret os med flg. udtalelse om Rasmus Nøhrs musik: “som at spise en Othellokage og få en lussing bagefter”. Jeg er ikke helt sikker på hvad det betyder, men det er negativt om Hr. glad-i-lågets musik og så er jeg med…
En engelsk tegner har sin egen online tegneserie, hvor Jesus og Mohammed i forskellige situationer diskuterer deres religioner. En gang imellem optræder andre religiøse figurer, såsom Moses. Og så bruger Jesus and Mo – som tegneren kalder dem – også tid på at diskutere med den kvindelige bartender på den lokale pub, og de to gutter har ikke en chance. Deres religiøse dogmer kan slet ikke stå mål med hendes sunde fornuft:o)
Det er stor underholdning og der er mange gode pointer
Kig ind hver torsdag her på bloggen, så lægger jeg en ny ud
