Kan USA’s pt. hotteste reklamebureau gøre det cool at købe Microsoft?
Alex Bogusky har udvirket mirakler for mange af de helt tunge virksomheder. Han har hjulpet Burger King til at æde noget af deres tærren tilbage fra McD og ikke mindst er det hans bureau, som har stået bag de umådeligt succesfulde og dybt flabede “Get a Mac” reklamer for Apple. Jeg kan kun anbefale at se dem…
Men nu har Alex Bugusky skiftet side. Han har efter sigende fået 300 millioner dollars for at ændre salgskurven for Microsoft og skal nu i gang med de fede kampagner for den store satan med hovedkvarter i Redmond, WA.
Og det bliver da spændende. Personligt tror jeg ikke, at det på nogen måde er muligt at gøre Microsoft sexet eller spændende. I øvrigt fungerer Microsoft jo også på en forældet forretningsmodel, hvor det gælder om at få folk til at købe nye versioner af deres software. Men i dag vil folk ikke have applikationer mere, de vil have services over nettet, som fungerer ligegyldigt hvilken version du kører. “A service beats an application every time”. Det er derfor Microsoft taber til Google i øjeblikket.
Og derudover er Apples styrke -Â udover at de laver fantastisk software, som bare kører – at de producerer hardware, som folk bare må eje. iPod, iPhone, MacBook, MacBook Pro og MacBook Air er de mest eftertragtede stykker elektronik lige nu. Og Microsoft laver bare ikke hardware.
Men det bliver spændende at følge med i Alex’ bestræbelser…
Pixar laver super fede computeranimarede film: Toy Story, The incredibles, Monsters Inc., Cars og nu senest Wall-e. Wall-e handler om en lille robot, der som den eneste skabning efterlades på jorden for at rydde op efter mennesket endegyldigt har ødelagt sine muligheder for at bebo planeten: Skraldet tårner sig simpelthen op overalt. Men en lille gul robot med larvefødder bliver tilbage på jorden, efter den sidste raket er sendt afsted, og så tudser Wall-e – som vores lille gule ven hedder – rundt og komprimerer affald i mange hundrede år. Han udvilker en personlighed, bliver lidt sær og meget ensom.
En dag kommer mennesket så tilbage, og eftersom tiden er gået, så er teknologien også langt mere avanceret, sammenlignet med den noget antikverede Wall-e. Dette ses bedst i forskellen på ham og så den elegante pige-robot, Eve, der ankommer til jorden, sammen med besætningen af kød og blod.
Og her kommer det lidt skægge: Det er blevet pointeret, at den futuristiske robot Eve minder meget om et produkt designet af apple. Nu forholder det sig sådan, at Steve Jobs, som sidder i Disneys bestyrelse udover at være virksomhedens største aktie-ejer, tilfældigvis også er CEO i apple inc. samtidig med, at han også er den mand, der grundlagde Pixar.
Steve Jobs spurgte sin Senior Vice President of Industrial Design, engelsk-fødte Jonathan Ive, om han ikke lige kunne tage helikopteren eller ferrarien ud til Pixar og give dem nogle design-ideer til Eve. Her er det vigtigt at nævne, at Jonathan Ive er anerkendt som den designer, som stod for iMac, iPod og iPhone, og han har som konsekvens fået tildelt utallige priser. Men se på billedet igen og se om du ikke synes Eve minder lidt om en svævende iPod:o)
I aftes så jeg Morten Spiegelhauer i Operation X. Denne gang var det ikke en om klamme midaldrende fotografer, der misbruger unge piger (ned med Rudi, i øvrigt). Denne gang handlede det om en fuldstændig skrupelløs forretningsmand – Søren Sandgreen – som stod bag en række selskaber i selskaber, og som snød ansatte til højre og venstre for løn og feriepenge. Og oven i købet narrede han også ludfattige marokkanske mennesker til at betale en masse penge for en opholdstilladelse, som Søren Sandgreen slet ikke kunne levere. I alt en gennemført styg mand. Bevares, Operation X er et journalistisk program med en bevidst underholdningsværdi, så alt skal naturligvis tages med et gran salt.
I bedste web 2.0-stil og med store ord om mediekonvergens ringede i ørerne, så kunne man bagefter blogge med Morten Spiegelhauer. Jeg vil nu mere kalde det en form for diskussionsforum, men lad os nu ikke blive uvenner over ordene. Det var spændende: Flest harme og vrede indlæg til hr. Sandgreen og store roser til Spiegelhauer og team, men også lidt malurt i bægeret fra nogle bloggere. Sådan skal det være.
Pludselig dukker der et indlæg op, hvor en person sammenligner ophavsmanden til en tidligere kommentar med en nazist, og her kom jeg i tanker om Godwins lov. Godwins lov siger, at “jo længere en internetdiskussion bliver, desto større bliver sandsynligheden for en sammenligning som involverer Hitler eller nazismen”. Og det blev fint demonstreret ved aftenens blog-session, som du kan se her hvis det skulle have interesse.
Netværksånden siger jo, at man skal netværke så det vil jeg gøre.
Bitterblog er en af de mest velskrevne og underholdende danske blogs jeg har fundet. Det er absolut en blog jeg vil besøge dagligt. Og så er det jo rart, at ophavsmanden til bitterblog og jeg ser meget ens på mange ting – to bitre mænd:o) Han er dog ikke tilhænger af Mac men bortset fra den lille hage er alt godt.
Fuhgeddaboutit (forget about it) er et slangudtryk, som stammer fra New Yorks italienske miljøer. Det er blevet udødeliggjort i film og serier, som Donny Brasco og The Sopranos.
Tilsyneladende er det blevet en så indgroet del af New Yorks identitet, at det nu også figurerer på officel skiltning. I eksemplet herunder når man forlader Brooklyn, som er en af New Yorks 5 bydele.
Fængende overskrift! “Nattelivets Godfather” fra en artikel i Berlingske i dag. Efter gennemlæsning kan jeg fortælle, at artiklen handler om Kjeld Tolstrup, som tilsyneladende er en voldsomt dygtig og erfaren DJ og åbenbart også en gennemført sympatisk og rar mand.
Nuvel, hvorfor lægger jeg det her på min blog, spørger du? På grund af den velskrevne artikel; fordi jeg har lært noget nyt om en interessant person, og på grund af følgende citat fra artiklen:
“…Kjeld Tolstrups ambition [er] at gøre København bedre ved at få folk til at høre bedre musik, som han selv siger: “De skal præsenteres for noget bedre musik, end det man kan høre på MTV, The Voice og 100 FM. Det er sgu ret simpelt”.
En engelsk tegner har sin egen online tegneserie, hvor Jesus og Mohammed i forskellige situationer diskuterer deres religioner. En gang imellem optræder andre religiøse figurer, såsom Moses. Og så bruger Jesus and Mo – som tegneren kalder dem – også tid på at diskutere med den kvindelige bartender på den lokale pub, og de to gutter har ikke en chance. Deres religiøse dogmer kan slet ikke stå mål med hendes sunde fornuft:o)
Det er stor underholdning og der er mange gode pointer
Kig ind hver torsdag her på bloggen, så lægger jeg en ny ud
