Jeg synes egentlig, at Monopolet lørdag formiddag er ganske god underholdning. De fleste af Monopolets deltagere er nogenlunde fornuftige og ganske underholdende, både på den ene og den anden politiske fløj. Eneste minus er, at den mentale solformørkelse Andrea Elisabeth Rudolf nu skal forpeste den danske medie-sfære endnu med. For hulen, hvor jeg hader den ko…
Nå, men i bedste medie-konvergensstil kan man nu også selv kommentere de enkelte dilemmaer på Monopolets hjemmeside og det er også ganske underholdende. Et indtil videre absolut højdepunkt er flg. kommentar fra en mor:
“Til moderen til den 14 årige pige der ryger !
Det er grotesk at faderen lader sin datter ryge med i køkkenet ! HVIS man absolut skal ryge som 14 årig BØR man da holde det hemmeligt OG ryge i smug !? Det er en del af teenage-tilværelsen ! Når hun bliver 18, kan hun ryge hvor hun vil og med hvem hun vil (dog følge den danske rygelov!)
Hvad enten forældrene ryger eller ej, er de forpligtet til at fortælle om farerne, men når man nu som teenager lever i nuet, præller det nok af….
Men under alle former, bør hun da ikke ryge sammen med forældre !?! Far altså !
Vh en overstået mor (som ryger) (datter ryger ikke og har aldrig gjort)”
Det er helt kanon mor. Lad os endelig opdrage vores børn til at gøre ting i smug. Spade.
Jeg synes, at amerikansk fodbold er en bizar sport med totalt tilfældige regler for hvornår der er scoret. Og ærlig talt, det er flok muskelmænd på steroider, som løber rundt, pakket ind i kevlar-beskyttelse og lader som om de dyrker en sport.
Men amerikanerne har nu altid været gode til at stable et godt show på benene, og lige præcis til den store finale i amerikansk fodbold (bizart navn, i øvrigt) har der altid været en tradition for at skabe nogle unikke og yderst morsomme reklamer.
Til aften deltog jeg i et ellers glimrende netværksarrangement, som startede med et indlæg ved Jesper Dynesen, som talte om visioner. Det foregik på karrierebar og jeg gider sgu ikke linke til det sted, for det er sgu altså for plat. Konceptet indebærer, at man opretter en bar midt i kødbyen eller flæsketorvet eller hvad hulen det hedder og så er det et smart sted. Ikke et ord om, at man skal spise grøntsager og kål og fuglefrø og at storindustrien og slagteri er noget ulækkert noget. Men fred være med det. Hvis folk vil narres, så fint fint med mig.
Næ, hvor det virkelig gik galt var da vi bevægede os fra dansegulvet, som i sagens natur var omlagt til foredragssal, og ind i baren. Distræt, som jeg jo er, bevæger jeg mig derind med min mac over skulderen, jakken under armen og en varmt glas hvidvin i hånden. Som det mest naturlige i verden, så ser jeg en af bartenderne komme gående imod mig…baglæns. Hø hø, siger jeg, hvorfor går du baglæns, fnis. Men så let slap jeg ikke for tilsyneladende så skal alle bartendere gå baglæns – hele tiden. Ved i hvad, jeg er fanme for gammel til det her…
Og for lige at toppe min aften af, så fik jeg lov til at betale 55,- for en økologisk fadøl på cafe mandela – som i øvrigt reklamerer med at være 75% økologisk. Ikke 100% men 75%. 75%? Hvad er den af?
Det er ikke småting man skal finde sig, når vores journalister ruller sig ud sprogligt. Den store altoverskyggende brøler er naturligvis stadigvæk ligger/lægger-problematikken, samt nutids-r.
Denne fejl, som jeg faldt over på JP online kan måske i nogen grad tilgives, idet artiklen er fra avisens diminutive engelske sektion, nederst på siden. Dog er fejlen så iøjenfaldende og bringer markante minder frem om De Nattergales The Julekalender, at den fortjener at blive fremhevet her på bloggen. I øvrigt ku’ JP sgu da bare hyre en kandidat i engelsk eller en studerende.
På engelsk kan man ikke “go amok”, men man kan “run amok/amuck/amuk”…
Det her er simpelthen så skægt: Berlingske Tidende skriver i dag om Ballade-sprutten Otto, som bare ikke er til at styre i sit akvarium i den tyske by Coburg.
“…Ottos begavelse har vist sig at være vanskelig at tumle for akvariet, der ellers gør meget for at aktivere den kloge blæksprutte, så han ikke i kedsomhed kaster med sten mod glaslåget over akvariet og smadrer det, som han tidligere har gjort”.
Videre skriver de, at Otto kan lide at jonglere rundt med de erimit-krebs han deler akvarium med:o)
Jeg citerer: “Ottos seneste påhit er at kortslutte strømmen til hele akvariet ved at sprøjte med vand mod en lampe i loftet over hans bassin…Blæksprutten Otto var kravlet op på kanten af sit bassin, hvor han affyrede en træfsikker vandstråle mod en kraftig projektør, der om dagen er rettet mod hans akvarium.”
Afsltuningsvis: “…det er utroligt svært at underholde ham, fordi han er så klog, at legetøj ikke holder ham beskæftiget ret længe. Ved at skyde mod lampen søger han opmærksomhed, fordi han ved, at det giver nogle timers aktivitet, når vi reparerer lampen”.
Google stiller et fantastisk værktøj til rådighed, som kan vise en mængde info om ens hjemmeside eller blog eller hvad man nu har. Blandt andet kan man se hvilke søgeord folk har googlet før de klikkede sig videre til andedammen – altså min blog.
Der er mange søgeord og de fleste har kun 1 reference – altså, der var kun én gang nogen blev sendt videre med lige præcis det ord, men nogle af de referencer er temmelig underholdende. Og så er der ord, der har lant flere referencer.
Klart nummer 1 på listen over ord med flest referencer, er “christiane f”. Tydeligvis er der stadig mange, som søger info om Christiane og hendes skæbne. Googles søgeresultat refererer til dette indlæg på bloggen.
Nummer 3 er “conrad schumann”, en mand som skrev sig ind i historien ved at hoppe over pigtråden og flygte alt imens Berlin-muren blev bygget.
Nummer 4 er af en eller anden grund “blæksprutter”. Bevares, jeg synes også at blæksprutter er spændende; Specielt tanken om de gigantiske monstre, 15 meter lange, som sprutter rundt på to kilometers dybde er lidt sej. Mit indlæg er en anelse mere ydmygt.
“Liderlige sygeplejersker” findes også på listen, og selvom tanken da også er spændende – sådan over i de mere uartige fantasier – så forsøger jeg dog trods alt at holde en pæn tone her i andedammen.
Forhåbentlig lidt i forlængelse af ovenstående, er søgningen “anders den mandige”. Jeg sværger det er ikke mig selv, som har søgt på det – ærligt. Jeg formoder min googlende navnebror, som søger bekræftelse, er havnet her.
Én søgestreng lyder “lisbeth salander lækker” – jøsses. De havner sikkert her.
Andre søgestrenge i vilkårlig rækkefølge er “anders fogh myspace”, “drengeting/drømme”, “hawaii skjorter”, “humlebi” og “badeand”. Aner ikke om jeg skal grine eller græde…
Det må være helt grundlæggende: Bruge man mange penge på at udvikle et produkt, så skal det også markedsføres og sælges. Denne her hjemmeside sætter bare den problematik lidt på spidsen, idet der skal sælges våben. Det er helt surrealistisk at se reklamerne sat op på samme måde som reklamer for shampoo eller hundemad.
En engelsk tegner har sin egen online tegneserie, hvor Jesus og Mohammed i forskellige situationer diskuterer deres religioner. En gang imellem optræder andre religiøse figurer, såsom Moses. Og så bruger Jesus and Mo – som tegneren kalder dem – også tid på at diskutere med den kvindelige bartender på den lokale pub, og de to gutter har ikke en chance. Deres religiøse dogmer kan slet ikke stå mål med hendes sunde fornuft:o)
Det er stor underholdning og der er mange gode pointer
Kig ind hver torsdag her på bloggen, så lægger jeg en ny ud
En engelsk tegner har sin egen online tegneserie, hvor Jesus og Mohammed i forskellige situationer diskuterer deres religioner. En gang imellem optræder andre religiøse figurer, såsom Moses. Og så bruger Jesus and Mo – som tegneren kalder dem – også tid på at diskutere med den kvindelige bartender på den lokale pub, og de to gutter har ikke en chance. Deres religiøse dogmer kan slet ikke stå mål med hendes sunde fornuft:o)
Det er stor underholdning og der er mange gode pointer
Kig ind hver torsdag her på bloggen, så lægger jeg en ny ud
