Eugene Allen var ansat i det hvide hus fra 1952 til 1986. Han startede som køkkendreng og sluttede som butler, og har tjent under 8 forskellige præsidenter, fra Harry S. Truman over Dwight D. Eisenhower, John F. Kennedy, Lyndon B. Johnson, Richard M. Nixon, Gerald R. Ford, Jimmy Carter til Ronald Reagan. Og så var han den første sorte amerikaner, som blev ansat i det hvide hus.
Google stiller et fantastisk værktøj til rådighed, som kan vise en mængde info om ens hjemmeside eller blog eller hvad man nu har. Blandt andet kan man se hvilke søgeord folk har googlet før de klikkede sig videre til andedammen – altså min blog.
Der er mange søgeord og de fleste har kun 1 reference – altså, der var kun én gang nogen blev sendt videre med lige præcis det ord, men nogle af de referencer er temmelig underholdende. Og så er der ord, der har lant flere referencer.
Klart nummer 1 på listen over ord med flest referencer, er “christiane f”. Tydeligvis er der stadig mange, som søger info om Christiane og hendes skæbne. Googles søgeresultat refererer til dette indlæg på bloggen.
Nummer 3 er “conrad schumann”, en mand som skrev sig ind i historien ved at hoppe over pigtråden og flygte alt imens Berlin-muren blev bygget.
Nummer 4 er af en eller anden grund “blæksprutter”. Bevares, jeg synes også at blæksprutter er spændende; Specielt tanken om de gigantiske monstre, 15 meter lange, som sprutter rundt på to kilometers dybde er lidt sej. Mit indlæg er en anelse mere ydmygt.
“Liderlige sygeplejersker” findes også på listen, og selvom tanken da også er spændende – sådan over i de mere uartige fantasier – så forsøger jeg dog trods alt at holde en pæn tone her i andedammen.
Forhåbentlig lidt i forlængelse af ovenstående, er søgningen “anders den mandige”. Jeg sværger det er ikke mig selv, som har søgt på det – ærligt. Jeg formoder min googlende navnebror, som søger bekræftelse, er havnet her.
Én søgestreng lyder “lisbeth salander lækker” – jøsses. De havner sikkert her.
Andre søgestrenge i vilkårlig rækkefølge er “anders fogh myspace”, “drengeting/drømme”, “hawaii skjorter”, “humlebi” og “badeand”. Aner ikke om jeg skal grine eller græde…
Jeg faldt over dette helt suverænt fantastiske site – Wanderlust – og det er noget af det mest spændende og fascinerende jeg har fundet på nettet. Lov mig at klikke dig ind.
Sitet beskriver nogle af de mest kendte rejser omkring på vores jordklode. Okay, rejserne bliver ikke kun beskrevet men også vist på et kort, med info om hvornår hvad skete. Og det fede er, at nogle af rejserne også er fiktion – eksempelvis Jules Vernes Jorden Rundt på 80 Dage. Helt kanon
…er chef for designafdelingen hos apple. Han er et dybt fascinerende menneske men også yderst pressesky. Der findes ikke meget materiale med ham, men her er et youtubeclip.
Der er ikke et menneske, som gik i folkeskolen i 80′erne, der ikke kender Christiane F, historien om “Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”, og som ikke kan genkalde sig den meget ubehagelige fornemmelse det vat at tænke på den skæbne hun og mange andre stakkels børn led i de år. Jeg er godt klar over, at der stadig er millioner af børn der lider uhyggelige og grusomme skæbner i den 3. verden, østeuropa, Afrika og Asien, men netop historien om Christiane har brændt sig fast i mit sind.
Hendes rigtige navn er Christiane Vera Felscherinow og hun er, ifølge wikipedia, stadig i live. Hun har en søn, har kontinuerlige problemer med at holde sig fra stoffer og har faktisk kunne leve af royalities fra bogen. Hun har dog også forsøgt sig med at udgive musik, dog uden den store kommercielle succes. Nu ved du det:o)
Okay, hvad historiske personer angår, så hører Amon Göth absolut til de mest ubehagelige og uhyggelige. Hans navn blev kendt igennem Spielbergs film Schindler’s List, men endnu mere uhyggeligt er det, at filmens portræt af ham på ingen måde var overdrevet eller forkert.
Göth var akurat lige så skræmmende, som skuespilleren Ralph Fiennes gjorde ham. Her er mere information om ham
Herunder er et billede fra balkonen i hans villa – nøgagtig som i filmen.
Conrad Schumann er en af de mest kendte flygtninge fra det tidligere Østtyskland.
15. august, 1961, og kun 19 år gammel, befandt han sig i Østberlin, hvor han som politisoldat bevogtede grænsen mellem øst og vest. Muren var ved at blive bygget, og hvor han stod vagt, var der indtil nu “kun” pigtråd.
Mennesker på den vestlige side råbte “Komm rüber” til ham, og Conrad smed sit gevær, hoppede over pigtråden og blev i hast kørt væk i en vesttysk politibil. Det utrolige øjeblik blev foreviget af fotografen Peter Leibing. Conrad Schumann bosatte sig senere i Bayern og blev gift.
Da muren faldt d. 9. november, 1989, udtalte Schumann, og det først var siden denne dato, han rigtig følte sig fri.
Han led af depressioner og d. 20. juni, 1998, hængte han sig selv i en plantage.
