Brad Pitt jager nazister
Har altså en ide om, at det her blir sindssygt godt:o)
Det her er gode nyheder – i hvert fald til de af os, som kan lide Monty Python.
De gale englændere har taget konsekvensen af, at folk hele tiden uploader forskellige scener fra deres film og tv-show, så derfor har de lanceret deres egen youtube-kanal, hvor man kan se alt fuldstændig gratis. Nu må vi jo så se om det rent faktisk er alt der bliver lagt op, men lidt har også ret.
Her er et par klip og så ved man vist godt hvad man kan få tiden til at gå med:o)
Filmen varer lidt over syv minutter og er underligt dragende. Animationsfilm er kommet meget langt siden 1990, men den er et kig værd.
Okay, her er da en dokumentarfilm, som drengene vil nyde i biffen: Reclaiming the Blade. Traileren er her i quicktime og til Jer med pc, som ikke har quicktime, se den på youtube her.
Filmen ser oversej ud: Interview med Viggo Mortensen og ham der var inde i Darth Vader når der skulle slås med lyssværd, klip fra Highlander, historiske gennemgange, alt muligt. Den skal jeg da se:o)
Den første teaser-trailer til Dan Browns Angels & Demons er sluppet løs på nettet. Uheldigvis er det ikke i nogen særlig god kvalitet – bare den snart blir vist her i storslået quicktime.
Jeg er tosset på med Dan Browns bøger og jeg er tosset med de okulte, pseudo-historiske fortælinger han disker op med. Man skal blot minde sig selv om, at der ikke er noget belæg for, at noget som helst er sandt.
I DaVinci Mysteriet beskrives et hemmeligt selskab, Sion Prioritetet, som beviseligt er det rene vås, men ikke desto mindre er det blevet accepteret som et eksisterende, ældgammelt mystisk broderskab.
I Angels & Demons stifter vi bekendtskab med Illuminati, og selvom Illuminati faktisk har eksisteret, er der intet historisk belæg for at de skulle have infiltreret alverdens regeringer på linie med Frimurerne. Det er snarere et overordnet begreb, som bruges om flere forskellige grupper igennem tiderne, som alle har fokuseret på at opnå indsigt gennem videnskab. Men det er edderrådme spændende…
… på latin “Quis custodiet ipsos custodes?“, er en frase som spørger: Hvem passer på, at dem som passer på os, ikke gør noget de ikke må?

Den publikation, som har relevans til frasen, er med på Time Magazines liste over “100 best English-language novels from 1923 to the present”. Se hele listen her. Den er rost til skyerne og har modtaget utallige priser.
Den handler om atomkrig, verdens ødelæggelse, Vietnamkrigen, Afghanistan, homoseksualitet og vold mod homoseksuelle, skilsmisse, utroskab, prostitution, vold mod børn, vold mod kvinder, selvtægt og fascisme for lige at strejfe de vigtigste emner. Og jo, så handler den også om superhelte…
Tegneren Alan Moore begik sidst i 80′erne genistregen Watchmen (Who watches the watchmen). Det var en tegneserie – eller en grafisk novelle, som det nu kaldes – som udkom i 12 bind. Præcis hvad den handler om er alt, alt for omfattende at gøre rede for her. Men kort handler den om selvtægtsfolk eller superhelte, om at verden er på randen af atomkrig og hvad mennesker med specielle evner kan føle sig kaldet til at gøre, selvom det måske ikke er lovligt eller moralsk rigtigt. Alan Moore har i øvrigt beriget os med grafiske noveller som From Hell og V for Vendetta, begge fremragende filmatiseret.
Instruktøren Zack Snyder, som skabte den fremragende 300, baseret på Frank Millers grafiske novelle af sammen navn, er netop nu i gang med at filmatisere Watchmen. 300 var en fantastisk film, i modsætning til Troy, som bare stank og stank. Andre instruktører har været tilknyttet, og i lang tid var den generelle mening, at værket var ufilmeligt – men det sagde man jo også om Ringenes Herre og den blev da ganske god.

Jeg glæder mig sindssygt meget til den film, men jeg vil ikke undgå at opfordre alle mine læsere (de voldsomme mængder jeg har) til at læse tegneserien. Den er som sagt fantastisk. Lån eller køb. Den fås nu i et bind.
Filmselskabet har lanceret filmens officielle hjemmeside, hvor man kan se traileren. Men jeg synes det kunne være skægt for Jer at se hvordan nogle af tegningerne er blevet overført til film. Derfor har jeg produceret et lille galleri, som sammenligner still billeder fra traileren med siderne i tegneserien. Det er et kig værd.
Skynd dig før den bliver fjernet igen