De glade/skæve/sindssyge 60′ere
Opdatering: Efter et par opfordringer, så forklarer jeg lige hvad videoen egentlig handler om.
Skuespilleren Leonard Nimoy, mest kendt for at være Mr. Spock i serien Star Trek, lod sig åbenbart inspirere af Tolkiens roman Hobitten. Han følte sig derfor kaldet til at skrive en sang om Bilbo – som hovedpersonen i Hobitten hedder – og derefter indspille en fuldstændig defekt musikvideo med nogle dansende piger, med kæmpe plastikører klistret på. Mit gæt er stadig, at hr. Nimoy må have været noget så eftertrykkeligt høj:o)
The Julekalender i Jyllandsposten
Det er ikke småting man skal finde sig, når vores journalister ruller sig ud sprogligt. Den store altoverskyggende brøler er naturligvis stadigvæk ligger/lægger-problematikken, samt nutids-r.
Denne fejl, som jeg faldt over på JP online kan måske i nogen grad tilgives, idet artiklen er fra avisens diminutive engelske sektion, nederst på siden. Dog er fejlen så iøjenfaldende og bringer markante minder frem om De Nattergales The Julekalender, at den fortjener at blive fremhevet her på bloggen. I øvrigt ku’ JP sgu da bare hyre en kandidat i engelsk eller en studerende.

På engelsk kan man ikke “go amok”, men man kan “run amok/amuck/amuk”…
1. december
For lige at markere starten på december måned kommer her “Do They Know It’s Christmas”. Først i originalversionen fra 1984 og derefter den nye version fra 2006. Det er meget interessant at se de nye ansigter synge de gamle tekster. Læg i øvrigt mærke til hvem der i den nye udgave har fået æren af at synge Bonos ikoniske strofe “Well tonight thank God it’s them instead of you”.
Eugene Allen
Eugene Allen var ansat i det hvide hus fra 1952 til 1986. Han startede som køkkendreng og sluttede som butler, og har tjent under 8 forskellige præsidenter, fra Harry S. Truman over Dwight D. Eisenhower, John F. Kennedy, Lyndon B. Johnson, Richard M. Nixon, Gerald R. Ford, Jimmy Carter til Ronald Reagan. Og så var han den første sorte amerikaner, som blev ansat i det hvide hus.

Her er et lille billedegalleri fra Washington Post.
Ifølge Jyllandsposten, så bliver Eugene Allens liv nu filmatiseret og det lyder meget spændende. Derudover så er der ikke særlig meget på nettet om Eugene. Han har levet et yderst anonymt liv, men det bliver nok ændret nu.
Monty Python
Det her er gode nyheder – i hvert fald til de af os, som kan lide Monty Python.
De gale englændere har taget konsekvensen af, at folk hele tiden uploader forskellige scener fra deres film og tv-show, så derfor har de lanceret deres egen youtube-kanal, hvor man kan se alt fuldstændig gratis. Nu må vi jo så se om det rent faktisk er alt der bliver lagt op, men lidt har også ret.
Her er et par klip og så ved man vist godt hvad man kan få tiden til at gå med:o)
Mac Obama:o)
Det her blir jeg jo nødt til at lægge på bloggen. Barack Obama er Mac-bruger, i modsætning til sine forgængere, som var pensionsmodne PC-folk:o) Hi hi…

Og her…
Oscar for bedste animerede kortfilm, 1990
Filmen varer lidt over syv minutter og er underligt dragende. Animationsfilm er kommet meget langt siden 1990, men den er et kig værd.
De 10 dyreste ulykker i historien
Det her er ganske fascinerende på en morbid måde: Hvilke ti ulykker i historien har været dyrest. Bevares, anlægger man en politisk optik kan man sikkert argumentere for, at en krig også er en ulykke – og krige er dyre. I denne liste er det dog mere den klassiske definition af en ulykke.
Nummer 10 på listen er Titanic til 150 millioner $ og så blir det bare værre, nyere og dyrere.
Læs videre her…
