Rasmus Nøhr
Mine venner er formodentlig godt klar over at jeg overhovedet ikke kan holde Rasmus Nøhr ud. Kort sagt så synes jeg at musik og tekster er så ringe, at jeg får det fysisk dårligt af at høre på det. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Hvis Rasmus Nøhr havde været en slædehund, så var han for længst blevet skudt.
Mange medier, radioprogrammer og aviser synes det modsatte af mig og det jo fint nok. Men deres begrundelse for hvorfor de kan li ham og hans musik har tit været, at det “dejligt at han er så glad i låget”. Hvabehar? Skal det nu være et argument? Så burde et behandlingshjem fyldt med mennesker med Downs syndrom øjeblikkeligt have 5 stjerner i alle anmeldelser og sælge 10 gange platin hvis de udgav en cd.
Simon Kvam fra Nephew og Angora har beæret os med flg. udtalelse om Rasmus Nøhrs musik: “som at spise en Othellokage og få en lussing bagefter”. Jeg er ikke helt sikker på hvad det betyder, men det er negativt om Hr. glad-i-lågets musik og så er jeg med…