Ballade-sprutten Otto
Det her er simpelthen så skægt: Berlingske Tidende skriver i dag om Ballade-sprutten Otto, som bare ikke er til at styre i sit akvarium i den tyske by Coburg.
“…Ottos begavelse har vist sig at være vanskelig at tumle for akvariet, der ellers gør meget for at aktivere den kloge blæksprutte, så han ikke i kedsomhed kaster med sten mod glaslåget over akvariet og smadrer det, som han tidligere har gjort”.
Videre skriver de, at Otto kan lide at jonglere rundt med de erimit-krebs han deler akvarium med:o)
Jeg citerer: “Ottos seneste påhit er at kortslutte strømmen til hele akvariet ved at sprøjte med vand mod en lampe i loftet over hans bassin…Blæksprutten Otto var kravlet op på kanten af sit bassin, hvor han affyrede en træfsikker vandstråle mod en kraftig projektør, der om dagen er rettet mod hans akvarium.”
Afsltuningsvis: “…det er utroligt svært at underholde ham, fordi han er så klog, at legetøj ikke holder ham beskæftiget ret længe. Ved at skyde mod lampen søger han opmærksomhed, fordi han ved, at det giver nogle timers aktivitet, når vi reparerer lampen”.
Sprutter er seje:o) Mere om sprutter her.
