Mads og Monopolet
Jeg synes egentlig, at Monopolet lørdag formiddag er ganske god underholdning. De fleste af Monopolets deltagere er nogenlunde fornuftige og ganske underholdende, både på den ene og den anden politiske fløj. Eneste minus er, at den mentale solformørkelse Andrea Elisabeth Rudolf nu skal forpeste den danske medie-sfære endnu med. For hulen, hvor jeg hader den ko…
Nå, men i bedste medie-konvergensstil kan man nu også selv kommentere de enkelte dilemmaer på Monopolets hjemmeside og det er også ganske underholdende. Et indtil videre absolut højdepunkt er flg. kommentar fra en mor:
“Til moderen til den 14 årige pige der ryger !
Det er grotesk at faderen lader sin datter ryge med i køkkenet ! HVIS man absolut skal ryge som 14 årig BØR man da holde det hemmeligt OG ryge i smug !? Det er en del af teenage-tilværelsen ! Når hun bliver 18, kan hun ryge hvor hun vil og med hvem hun vil (dog følge den danske rygelov!)
Hvad enten forældrene ryger eller ej, er de forpligtet til at fortælle om farerne, men når man nu som teenager lever i nuet, præller det nok af….
Men under alle former, bør hun da ikke ryge sammen med forældre !?! Far altså !
Vh en overstået mor (som ryger) (datter ryger ikke og har aldrig gjort)”
Det er helt kanon mor. Lad os endelig opdrage vores børn til at gøre ting i smug. Spade.