Karrierebar og det at gå baglæns
Til aften deltog jeg i et ellers glimrende netværksarrangement, som startede med et indlæg ved Jesper Dynesen, som talte om visioner. Det foregik på karrierebar og jeg gider sgu ikke linke til det sted, for det er sgu altså for plat. Konceptet indebærer, at man opretter en bar midt i kødbyen eller flæsketorvet eller hvad hulen det hedder og så er det et smart sted. Ikke et ord om, at man skal spise grøntsager og kål og fuglefrø og at storindustrien og slagteri er noget ulækkert noget. Men fred være med det. Hvis folk vil narres, så fint fint med mig.
Næ, hvor det virkelig gik galt var da vi bevægede os fra dansegulvet, som i sagens natur var omlagt til foredragssal, og ind i baren. Distræt, som jeg jo er, bevæger jeg mig derind med min mac over skulderen, jakken under armen og en varmt glas hvidvin i hånden. Som det mest naturlige i verden, så ser jeg en af bartenderne komme gående imod mig…baglæns. Hø hø, siger jeg, hvorfor går du baglæns, fnis. Men så let slap jeg ikke for tilsyneladende så skal alle bartendere gå baglæns – hele tiden. Ved i hvad, jeg er fanme for gammel til det her…
Og for lige at toppe min aften af, så fik jeg lov til at betale 55,- for en økologisk fadøl på cafe mandela – som i øvrigt reklamerer med at være 75% økologisk. Ikke 100% men 75%. 75%? Hvad er den af?
Suk…