andedammen

Her er en lille film, som viser lækkerheden i Mac OSX brugt i en musikvideo. Og jeg medgiver fuldstændig, at sangen i sig selv er noget forpulet lort…

Fængende overskrift! “Nattelivets Godfather” fra en artikel i Berlingske i dag. Efter gennemlæsning kan jeg fortælle, at artiklen handler om Kjeld Tolstrup, som tilsyneladende er en voldsomt dygtig og erfaren DJ og åbenbart også en gennemført sympatisk og rar mand.

Nuvel, hvorfor lægger jeg det her på min blog, spørger du? På grund af den velskrevne artikel; fordi jeg har lært noget nyt om en interessant person, og på grund af følgende citat fra artiklen:

“…Kjeld Tolstrups ambition [er] at gøre København bedre ved at få folk til at høre bedre musik, som han selv siger: “De skal præsenteres for noget bedre musik, end det man kan høre på MTV, The Voice og 100 FM. Det er sgu ret simpelt”.

Og han har jo så evig ret…

Mens vi er ved musikken: Min barndomsven Anders Krogh er en gudsbenådet sanger og musiker. Han har mere talent i et af sine næsehår, end 47 Rasmus Nøhr’er, Tue West’er og Thomas Buddenschøn’er på en og samme tid – mens de får talent-indsprøjtninger.

I en længere periode var han forsanger i Robbie Williams Jam, men har i øvrigt også spillet og sunget med en masse dygtige musikere i mange mange år. Jeg har for længe siden sagt, at jeg mener han har hvad der skal til for at blive en stjerne. Men musikbranchen er ubarmhjertig og hård, og der gælder det om at sælge. Og eftersom musikken skal sælges til en generation, som køber Nic og Jay eller nougatfarvede R’n'B skrigeskinker eller opblæste hip hop kvajpander uden en tone i livet, så kan det være svært at komme frem med musik, som rent faktisk er god og som har gode tekster.

Anders har udgivet CD “Trustfundbaby” og den købes og downloades flere steder - kan kun anbefales. Og så har han lige været i Tv2 Lorry til et interview og for at spille et nummer. Se sekvensen her.

‘GO Anders‘…

Mine venner er formodentlig godt klar over at jeg overhovedet ikke kan holde Rasmus Nøhr ud. Kort sagt så synes jeg at musik og tekster er så ringe, at jeg får det fysisk dårligt af at høre på det. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Hvis Rasmus Nøhr havde været en slædehund, så var han for længst blevet skudt.

Mange medier, radioprogrammer og aviser synes det modsatte af mig og det jo fint nok. Men deres begrundelse for hvorfor de kan li ham og hans musik har tit været, at det “dejligt at han er så glad i låget”. Hvabehar? Skal det nu være et argument? Så burde et behandlingshjem fyldt med mennesker med Downs syndrom øjeblikkeligt have 5 stjerner i alle anmeldelser og sælge 10 gange platin hvis de udgav en cd.

Simon Kvam fra Nephew og Angora har beæret os med flg. udtalelse om Rasmus Nøhrs musik: “som at spise en Othellokage og få en lussing bagefter”. Jeg er ikke helt sikker på hvad det betyder, men det er negativt om Hr. glad-i-lågets musik og så er jeg med…

Ja, okay, jeg ved ikke lige hvorfor, men pludselig befandt jeg mig inde i iTunes og så på det danske orkester Kandis‘ tilbud. Og sørme om ikke Kandis er klacificeret som rock. Som ROCK? Det er fanme ikke rock. Prøv at spille et Kandis-nummer for Keith Richards og spørg ham så om det er rock. Bizart…Â

Igen har et menneske haft alt for meget tid til overs. Her har vedkommende skabt nogle heste, som synger a capella. Det sjove er dog, at man selv kan “tænde og slukke” for dem. Prøv selv…klik på billedet herover og spild tiden

Det her er fantastisk, hvis man kan sine klassiske plade-covers